Om guldborgsundløberne
Guldborgsundløberne er en ’ny’ løbeklub i Guldborgsund Kommune. Klubben bygger på et solidt fundament fra Idestrup Kondi, der har udvidet aktiviteterne til at omfatte flere lokaliteter i Guldborgsund Kommune, og som samtidig har skiftet navn.
Guldborgsundløberne er en klub for motionsløbere i alle aldre.
Guldborgsundløberne er en klub for løbere, der kan lide at holde sig i form, men som samtidig også har et afslappet forhold til deres sport. Hurtige løbetider er ikke i front.
Guldborgsundløberne er en klub for løbere, der ved siden af deres egne løbeture, også gerne vil opleve den fælles glæde, det er at løbe sammen med andre.
Guldborgsundløberne er en klub for løbere, der gerne vil have glæde af erfarne løberes viden, f.eks. om køb af sko, træningsmetoder eller forebyggelse af skader.
Guldborgsundløberne er en klub for løbere, som måske har lyst til at tage ud på fælles ture til motionsløb andre steder.
Guldborgsundløberne er organisatorisk en afdeling af B1938, som udover ’kondi’ også har fodbold og håndbold på programmet.
Guldborgsundløberne holder til sammen med B1938’s øvrige aktiviteter i klubhuset, Kirkevej 19, Idestrup (bag Idestrup-Hallen)

