Sydstensløbet

Sydstensløbet

Danmarks sydligste ½ maraton.

søndag den 26.06.2016 fra kl. 10.00

 

Du kan se din tid på dette link

Du kan se billeder fra dagens løb på vores facebookside

Guldborgsundløberne arrangerer i samarbejde med Svømmeklubben Syd, for første gang danmarks sydligste 1/2 marathon langs østkysten. Startstedet er fra Sydstenen ved den gamle marinestation i Gedser og op langs Falsters østkyst med mål på Danmarks bedste badestrand. 

 

Alle løberne vil blive kørt af John's Turistfart fra Marielyst til Sydstenen. De løbere, som forventes at bruge længst tid på at gennemføre løbet, vil blive kørt af sted først. Løberne starter efterhånden, som de ankommer til Sydstenen. Der er altså ikke samlet start. Alle løberne får en chip, så de får deres personlige tid. Tiden starter først, når de passerer startstregen ved Sydstenen og stopper igen, når målstregen passeres på Marielyst strand.

Pris: 150,- kr. som inkluderer bustransport fra Marielyst til Sydstenen.

Tilmelding: Benyt dette link

Sidste frist for tilmelding: 22.06.2016 - eller når der er 200 tilmeldte.

Start: De første løbere bliver sendt af sted fra Sydstenen kl. 10.00. Herefter sendes løberne af sted efterhånden som de ankommer med bus til Sydstenen.

Startgrupper: Startgrupperne sammensættes ud fra den forventede sluttid. Dem med den hurtigste sluttid starter til sidst.

Afgang med bussen: Afhentningssteddet er endnu ikke endelig fastlagt, men det bliver et sted på Marielyst i gåafstand fra målområdet. 

Afgangstidspunkt: Bussernes afgangstidspunktet fastsættes først endeligt, når tilmeldingerne har fundet sted. Første gruppe forventes at køre fra Marielyst kl. 9.30. Du vil blive informeret via e-mail, når det fastsættes

Depoter: Der er to depoter undervejs på ruten med vand og frugt efter henholdsvis 7,5 km og 15,8 km. Der er også toiletter undervejs på ruten. Når du kommer i mål vil der også være en forfriskning.

     

Omklædning og bad: Vi håber på vandtemperaturen er til en dukkert på Marielyst strand efter du er kommet i mål.

Opbevaring af skiftetøj: Der opsættes telt til opbevaring af skiftetøj - Opbevaringen er på eget ansvar (Der vil være opsyn med teltet). Der vil ikke være mulighed for at få skiftetøj fragtet fra Sydstenen til Marielyst.

Yderligere spørgmål: Du er velkommen til at skrive til thomas@urfeldt.com, hvis du har spørgmål vedr. løbet.

Vindere: Alle som deltager i løbet er vindere - Sydstensløbet er et oplevelsesløb, så der er ikke præmier til de hurtigste.

Parkering: Når vi kender opsamlingsstedet for bussen angiver vi de anbefalede parkeringsområder.

​Ruten​: Ruten er afmærket med skilte og minestrimmel. Der vil ligeledes være vejvisere på ruten, hvor dette er nødvendigt. Ruten er lagt så der er mange forskellige slags underlag - asfalt, grusveje, skovstier, strandsand og hvis du har lyst også i vandet.

 

Sponsorer og samarbejdspartnere:

 

dansommer

 

Arrangørgruppen

Jakob Aner, Michael Ordon, Niels Allerup og Thomas Urfeldt

Løbsdato: 
Søndag, 26 juni, 2016 - 10:00