Nyhedsbrev august 2018

Nyhedsbrev2016_marts (3)

Løbeskolen starter igen 13. august kl. 18.00 fra Cementen

Mandag d. 13. august starter løbeskolen op igen. Denne gang varer den til og med uge 41, altså er mandag d. 8. oktober den sidste dag. Der er alene løbeskole om mandagen i efterårsperioden, mens onsdagen fortsat er ”fællesløb”. Træningen i løbeskolen bygger i et vist omfang videre på det fundament, der blev lagt ved forårets træning. Pga. af meget lille tilslutning til hold 1, vil der alene være trænere på holdene 2 – 6. Tidspunkterne er som hidtil kl. 18. Onsdagstræningen foregår, som omtalt i sidste nyhedsbrev, i Hamborgskoven.

Sommerfest lørdag d. 11. august kl. 14 – SIDSTE TILMELDING I DAG 1. AUGUST

Igen i år indbyder Guldborgsundløberne til sommerfest med fysiske udfordringer, spisning og socialt samvær. I år skal vi køre Segway og spille fodboldgolf, og på den måde samle appetit til efterfølgende de kulinariske udfordringer. Se mere på den vedhæftede indbydelse.  Har du spørgsmål, kontakt Gitte Jensen (41 43 01 47) eller Lisbeth Christiansen (28 30 55 47). Bemærk: Sidste tilmeldingsfrist 1. august. Betaling sker bedst på Mobilepay 28958 (jo, det er rigtigt, at der kun er 5 cifre i nummeret)

Billedresultat for muskler

Hjælpetræner søges til styrketræningen

Til efteråret starter vi igen styrketræning målrettet løbere. Ligesom tidligere bliver det torsdage kl. 18.30 til 20.00 på Nordbyskolen. Men vi søger en hjælpetræner, som kan tage teten en gang imellem, når de øvrige trænere måtte være forhindret. Alternativet vil være, at nogle af gangene må aflyses. Så hvis du er interesseret i, at der er styrketræning hver torsdag, så ret henvendelse til Lone på  lobeclausen@mail.dk, og så vil hun sætte dig ind i opgaven.

Stafet for livet

Stafet for livet fra 18. august kl. 12 til 19. august kl. 12

Igen i år har vi oprettet et hold, der hedder Guldborgsundløberne. Alle medlemmer er velkomne, man melder til på stafetforlivet.dk under Nykøbing F og Guldborgsundløberne. Der kan meldes til før og under stafetten. Kom og støt det gode formål!

Tag gerne familie/venner med. Det koster kun 100 kr./person til indsamlingen. Klubben sørger for pavilloner og kildevand. Du kan købe forplejning på pladsen - det går også til det gode formål, da varerne er doneret til stafetten. Eller du kan selv tage med. Ved bestilling er det vigtigt at markere holdet. Der kan også købes diverse mad uden forudbestilling.

Hvis du ikke kan komme, kan du i stedet donere et beløb til holdets indsamling. Det sker på samme måde som tilmeldingen. 

Vi forsøger at få dækket alle 24 timer med deltagere på banen. Alle bestemmer selv, om de vil løbe eller gå - og hvor lang tid. Når vi nærmer os, får alle tilmeldte en mail, hvor man kan give besked om den tid, man forventer at deltage.

Spørgsmål kan stilles til Kaj Aage Munk på kajaagemunk@mail.dk eller Tina Oldrup tinaoldrup@gmail.com, eller fang os på Cementen.

Kommende løb

Guldborgsundløberne har to løb på programmet i september. Det ene er Hamborgskovløbet, som er en rigtig klassiker. Det afvikles for 43. gang. Og det andet er Margueritløbet, som afvikles for 2. gang.

23. september kl. 11 Margueritløbet. Et kort løb for hele familien (godt 4 km). Det koster 50 kroner for voksne at deltage, børn op til 15 år deltager gratis. I år får alle deltagere en flot Margueritløbsmedalje og de voksne får en lækker snackpose fra den lokale Coop-partner.

30. september kl. 11 Hamborgskovløbet. En smuk rute i Hamborgskoven, hvor vi kan glæde os over, at nogle af stierne har fået ny belægning. Distancer 5,1 og 9,6 km. Deltagerpris 50 kr. for unge til og med 16 år og 75 kr. for voksne.

140X113_løbekalender

Kalender

11. august – Sommerfest, tilmelding senest 1. aug., indbydelse vedhæftet

13. august – Løbeskolen starter igen

18. august – Stafet for livet

23. september – Margueritløbet, indbydelse følger

30. september – Hamborgskovløbet, indbydelse følger