Nyhedsbrev december 2016
|
En meget, meget flot donation Fra foreningen ’Lolland-Falsters løbevenner’, der med Thomas Urfeldt som formand arrangerer Sydhavsstafetten, har vi igen i år modtaget en overordentlig flot donation. Med en fuldstændig udsolgt ’Sydhavsstafetten’ i juni (1.800 løbere) blev grundlaget for et flot overskud skabt. Det har betydet, at Guldborgsundløberne har modtaget hele 43.000 kr. Vi siger rigtig mange gange tak for dette superbidrag, der muliggør et fortsat højt aktivitetsniveau i klubben. Og vi siger også tak til de af vores medlemmer, som fungerede som hjælpere ved det store arrangement. |
|||
|
Løb i naturen lørdag d. 17. december kl. 14 – NU med gløgg og æbleskiver Årets sidste omgang ’Løb i naturen’ starter og slutter hos Tina Oldrup, Sdr. Vedby Skovvej 26, Nykøbing. Der vil være 2 ruter på hhv. ca. 5 og ca. 10 km. Vi opfordrer til, at man udskifter den normale løbehue med en nissehue. Efter løbeturen samles vi til julehygge (indendørs) med lidt gløgg og æbleskiver. Medbring evt. en tør trøje. |
|||
|
Styrketræning fortsætter efter jul – torsdage kl. 17.30 Vinterhalvårets nye tilbud - styrketræning med særligt henblik på løb - er kommet godt i gang med fin tilslutning. Vi har derfor besluttet at fortsætte denne aktivitet også efter jul. Det er fortsat Lone Clausen, lejlighedsvis godt suppleret af professionelle fysioterapeuter, der forestår træningen. Det foregår i Nordbyskolens Gymnastiksal torsdage 17:30-19:00. |
|||
|
Faste træningstider – gælder hele vinteren Med styrketræningen fastlagt til torsdage, som nævnt ovenfor, er de faste træningstidspunkter herefter: Mandage kl. 18.00 løb fra Cementen Onsdage kl. 18.00 løb fra Cementen Torsdage kl. 17.30 styrketræning på Nordbyskolen |
|||
|
Nye trænere søges – Er det noget for dig ?? Et par af vores trænere fra løbekolen har ønsket at holde en pause. Vi vil derfor gerne supplere staben af trænere op. Nye trænere får tilbudt et 1-dages introduktionskursus, og har muligheden for yderligere et par 1-dages kurser, såfremt det ønskes. Desuden får man lidt løbetøj. Erfaringsmæssigt er det især på holdene 1, 2 eller 3 at der mangler trænere. Såfremt du har lyst til at give en hånd med ved afviklingen af denne vigtige aktivitet i klubben, så henvend dig til formand@guldborgsundloeberne.dk |
|||
Stay Safe Runners – 4 lygtesæt udloddes |
||||
|
Kalender Lørd. d. 3. dec. Yoga-eftermiddag målrettet løbere Lør. d. 17. dec. Løb i naturen med efterfølgende gløgg og æbleskiver Lør. d. 4. feb. Generalforsamling med efterfølgende spisning |
|||
Motivation til vinterløb – saks’ et fra Løbeshop.dk For mange mennesker er december måned synonym med hygge og god mad. Når vi danskere hygger os, er det ofte med masser af fed mad og alkohol på menuen. Det gør let, at man ikke passer sin træning i december, og at slankekure kan blive aktuelle. Det bliver som regel ikke nemmere af at det er koldt og bliver tidligt mørkt, og sofaen kan være enormt dragene i vinterhalvåret. Det gælder derfor om at finde nogle værktøjer, som kan motivere. Her får du nogle ideer til, hvordan træningen i december måned kan blive nemmere.
Punkt 1: Tilmeld dig et løb i december. Julemåneden er fyldt med alle mulige forskellige løb. Det er en rigtig god motivationsfaktor for mange at være tilmeldt et løb, hvor man kan konkurrerer mod sig selv og mod andre. Inviter evt. en ven, kollega eller familiemedlem med. Det øger konkurrencemomentet og gør træningen sjover op mod konkurrencedagen. Stort set alle byer rundt omkring i Danmark arrangerer forskellige løb før jul, i juledagene samt nytårsløb. Se at blive tilmeldt, der er løb til alle, uanset niveau. Punkt 2: Når man løbetræner i hverdagen i december, skal man som regel træffe det valg, om man vil morgentræne eller aftentræne. Hvis man løber om morgenen, så sørg for at lægge alt sit løbetøj frem om aftenen. Det gør chancen for at komme ad sted om morgen væsentlig større. Har man derimod planlagt at aftentræne, er det en fordel at tage sit løbetøj på efter aftensmaden - på den måde comitter man sig mere og mindsker risikoen for at "hænger fast" i sofaen. Punkt 3: Kom af sted. Det lyder nemt, og det er det rent faktisk også. Husk på, at en kort hurtig tur er bedre end ris a la mande i sofaen. Beslut dig for at du skal ud og løbe, og kom ad sted. Som regel bliver man glad og tilfreds, når man først er kommet ad sted, og man ender som regel med at have løbet længere end planlagt. Punkt 4: Når man løbetræner i december måned, er der meget stor sandsynlighed for, at man kommer til at løbe i mørke. Brug dette konstruktivt. Mange får følelsen af at man rent faktisk løber hurtigere i mørke end man gør i dagslys. Punkt 5: Når man skal til den traditionelle julefrokost med familien i juledagene, kan man med god samvittighed løbe til julefrokosten. Er man kørende i bil med familien, kan man blive sat af 10 kilometer (mere eller mindre) fra destinationen, dermed signalerer man over for familien, at man tager sin træning seriøst og man kan spise mere med bedre samvittighed. Punkt 6: Når man løbetræner, er det fedt at have noget lækkert udstyr, og i december måned må man gerne købe julegaver til sig selv. Løbeturen bliver bare bedre og sjovere når man er iklædt noget godt funktionelt tøj, som matcher årstiden. |