Nyhedsbrev december 2018

HUSK

Ö

Faste aktiviteter

Fællesløb - Mandage kl. 18.00 fra Cementen

Fællesløb - Onsdage kl. 18.00 fra NFC Syd

Styrketræning – Torsdage kl. 18.30 Nordbyskolens gymnastiksal

Og det uundgåelige spørgsmål: Er der også fællesløb 25. december??  Svaret er ja – for de som kommer.

løbevest

Bliv set

Det er vintertid, og du kan næsten ikke undgå, at komme til at løbe i mørke. Tøj med reflekser er et must. Og forsyn dig godt og grundigt med reflekser og diodelygter. Udvalget er stort – både i sportsforretninger, supermarkeder og byggemarkeder. Og desværre kan vi konstatere, at det er dyrest i sportsforretningerne.

140X113_julemand

Jule-løb-i-naturen søndag 17. december kl. 14

Vi gør plads til julemaden med årets sidste ’Løb-i-naturen’ søndag 17. december kl 14.00. Der er flere ruter i skov og natur med distancer mellem 5 og 10 km.  Og således opfriskede efter løbeturen slutter vi af med gløgg og æbleskiver. Startsted er Sdr. Vedby Skovvej 26, Nykøbing F.  (hos Tina Oldrup).  Evt. spørgsmål til Tina på kasserer@guldborgsundloeberne.dk.

Generalforsamling_03

Generalforsamling m.v. lørdag d. 3. februar – sjov – seriøs – social

Reserver datoen til årets generalforsamling. Vi starter med en sjov (hemmelig) løbekonkurrence. Derefter kommer den formelle del, nemlig selve generalforsamlingen. Og så slutter vi af med hyggelig fællesspisning.  Indbydelse til dagen og indkaldelse til generalforsamlingen følger senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Har du allerede nu forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, så send dem til formand@guldborgsundloeberne.dk.

Kalender

Søn. d. 17. dec. Jule-løb-i-naturen med gløgg og æbleskiver

Lør. d. 3. feb. Generalforsamling med efterfølgende spisning