Nyhedsbrev februar 2017

Afstemning2

Generalforsamling lørdag d. 4. februar (Nykøbing F - Hallen, lokale 14-15)

Man kan fortsat nå at beslutte sig til at deltage i både ’løb med overraskelser’ (kl. 14.30) og selve generalforsamlingen (kl. 16) på lørdag. Derimod er det for sent at tilmelde sig den efterfølgende spisning, såfremt man ikke har nået det endnu.

hyllekrog3

Løb i naturen søndag d. 19. februar kl. 10

Næste omgang ’Løb i naturen’ bliver afviklet et ganske usædvanligt sted, hvor de fleste formodentlig aldrig har været, nemlig i naturreservatet Hyllekrog Odde i nærheden af Rødby. Længst ude på odden ligger det gamle fyr. Indtil sidst i 80’erne boede her 3 familier, der passede fyret. Nu er kun selve fyret tilbage. Til gengæld kan man komme op i det. Der er adgang forbudt i reservatet fra 1. marts til 15. juli af hensyn til ynglefuglene, men vi kan lige nå et besøg inden da. Mødestedet vil være Lyttesholm Naturcenter, Lyttesholmsvej, 4970 Rødby. Der vil være ruter mellem 5 og 12 km. Der er fælleskørsel fra Cementen kl. 9.10. Husk kaffe/the til eget forbrug.

https://fusionworld.com/Storage/cache/img/Storage/plugin_files/shop/productimages/234/629f2dddb4883f03267c4f8bb7659d2f.jpg

Mulighed for bestilling af klubtøj

Det har været et ønske fra flere, at man igen kan købe klubtøj, altså løbetøj i den rigtige farve og med klublogo på ryggen. Vi har derfor indgået en aftale om bestilling af klubtøj. I første omgang er bestillingsfristen d. 15. februar. Vi har valgt en meget lækker kvalitet af tøj fra mærket Fusion, og der vil være mulighed for at prøve tøjet ved generalforsamlingen og de 2 efterfølgende mandage på Cementen. Alt tøjet findes i både dame- og herremodeller. Priser:

Åndbar løbejakke   560 kr. incl. moms og tryk

Kortærmet T-shirt  240 kr. incl. moms og tryk

Langærmet shirt     330 kr. incl. moms og tryk

Nyhedsbrev2016_marts (3)

Løbeskolen er på vej for 10. gang – hjælpere søges

Mere end 1.000 deltagere har igennem de første 9 år været tilmeldt vores løbeskole. Og nu er vi ved at tage tilløb til en ny runde. D. 13. februar efter løbeturen er der opstartsmøde for trænerne. D. 20. marts er der introduktionsmøde for nye deltagere. Og mandag d. 27. marts starter vi. Det er lidt tidligt på året, men tidspunktet er valgt for at komme godt i gang inden påske. Vi kan godt bruge endnu et par personer, der vil hjælpe med at organisere løbet på holdene. Hvis du alligevel kommer og løber med de fleste gange, så er springet til at påtage sig hjælperrollen ikke stort. Vi savner også et par opvarmere. Meld dig gerne hos formand@guldborgsundloeberne.dk

Garage

Garage søges til leje

Klubben søger en aflåselig og tør garage til leje. Den skal huse vores trailer og andet grej. Garagen skal helst være nogenlunde centralt beliggende i Nykøbing eller nærmeste omegn. Indkørselshøjden skal være mindst 2.10 meter af hensyn til trailerens højde. Henvendelse til Kaj Aage Munk, kajaagemunk@mail.dk.