Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in _menu_load_objects() (line 571 of /var/www/guldborgsundloeberne.dk/public_html/includes/menu.inc).

Nyhedsbrev februar 2019

 

DU KAN NÅ DET ENDNU - Vinterfest & generalforsamling lørdag d. 9. februar

Vi starter dagen med en løbe-aktivitet med hemmelige udfordringer. Og vi slutter dagen med hyggelig fællesspisning. Indimellem afholder vi årets generalforsamling. Igen i år satser vi på en dag, der skal være Sjov, Seriøs og Social. Sidste frist for tilmelding til spisning er d. 4. februar. Se den vedhæftede indbydelse.

Afstemning2

DET KAN DU OGSÅ NÅ ENDNU - Stem på Årets frivillige hjælpere senest 3. februar

Alle aktiviteter i Guldborgsundløberne arrangeres af og afvikles af frivillige. Ingen får betaling for noget som helst. Ved generalforsamlingen vil vi gerne give et ekstra skulderklap til 3 personer, som har ydet en indsats til gavn for klubben i 2018.

Stem på en person i hver kategori senest d. 3. februar, og send dine stemmer til kontakt@guldborgsundloeberne.dk.

 

Årets nye frivillige:

Gitte Rosenqvist – har siden gå-holdets oprettelse været en energisk og stabil træner for dette hold

Dorte Mie – har de seneste 2 år været en inspirerende træner i løbeskolen og er indtrådt i klubbens bestyrelse

Gitte Mie – har de seneste 2 år været en inspirerende træner i løbeskolen og har været med til at forestå opvarmningen

 

Årets rutinerede frivillige:

Janne Rasmussen – har ydet en stor indsats som tidtager ved en række arrangementer, og har tidligere også lagt en indsats i bestyrelsen

Bo W. Olsen – har været en meget aktiv træner i løbeskolen og har været med til at organisere ’Løb i naturen’ og andre arrangementer

Søren Møller-Madsen – har været formand i en lang årrække, og har været med til at organisere løbeskolen og været træner i alle 11 år

 

Årets træner:

Jens Erik Korsgaard – har igennem en årrække været en energisk træner i løbeskolen både mandage og onsdage og har i det forløbne år (som klubbens ældste medlem !!) gennemført løbetræneruddannelsen

Bo W. Olsen – har været en meget aktiv og altid velforberedt træner i løbeskolen og har været med til at forestå opvarmning, samt har været med til at organisere andre arrangementer

Lisbeth Christiansen – har ydet en stor og altid velforberedt indsats som træner igennem en årrække, og har været alene om træningen på holdet i en del af året.

KLUBAFTEN 1 - Oplæg om sukker og ernæring for løbere mandag 18. februar kl. 19.15 – 20.30 i Hallen

Hvordan bliver vi bedre løbere? Det gør vi, hvis vi forstår, hvordan vores krop fungerer og hvordan vi kan optimere den til den enkelte træningsgang. Derfor skal vi vide mere om kroppens samspil med sukker, hvordan vi fremmer fedtforbrændingen, og hvordan vi får mere energi i hverdagen. Altså en krop i balance! Det bedste udgangspunkt for effekt af jeres træning er søvn, måltider, fedtforbrænding og små bevægelser i dagligdagen.

Oplægget holdes af John Andersson, lektor samt mangeårig træner på hold 5.

Til klubaftenen vil der være en sandwich + vand til medlemmer, som har tilmeldt sig senest torsdag d. 14. feb. Skriv ’Klubaften 1 + dit navn’ og send det til kontakt@guldborgsundloeberne.dk.

PS. Der købes ikke ekstra sandwich ind. Hvis du ikke har tilmeldt dig korrekt på forhånd, er du velkommen til at deltage i klubaftenen, men uden klub-sandwich.

KLUBAFTEN 2 – Marathon-aroff mandag d. 11. marts kl. 19.15 i Hallen

Anekdoter – Røverhistorier – Oplevelser – Fede Fiduser. På opfordring fortæller klubbens formand, Søren Møller-Madsen, fra nogle af sine marathonløb i 16 forskellige lande, og krydrer det hele med masser af billeder. Hør også om Marathonløbets historiske udvikling fra græsk budbringertjeneste over en sport for lidende excentrikere til at være en milliardindustri. Og hør om Marathonløbet som et element i ligestillingskampen mellem kvinder og mænd. Til klubaftenen vil der være en sandwich + vand til medlemmer, som har tilmeldt sig senest torsdag d. 7. marts. Skriv ’Klubaften 2 + dit navn’ og send det til kontakt@guldborgsundloeberne.dk.

PS. Der købes ikke ekstra sandwich ind. Hvis du ikke har tilmeldt dig korrekt på forhånd, er du velkommen til at deltage i klubaftenen, men uden klub-sandwich.

Løb i naturen søndag d. 17.februar kl. 13 fra Ålholm Gårdbutik

Denne gang løber vi et nyt sted, hvorfra der ikke tidligere har været ’Løb i naturen’. Startstedet er Ålholm Parkvej 17, Nysted. Der vil som sædvanligt være ruter af flere længder. Medbring selv kaffe eller te. Og måske er vi heldige med, at nogen har kage med !!

Kalender

Lør. 9. feb. Vinterfest m. løb, fællesspisning og generalforsamling

Søn. 17. feb. Kl. 13.00 ’Løb i naturen’ fra Aalholm Gårdbutik

Man. 18. feb. Kl. 19.15 Oplæg om sukker og ernæring for løbere, Hallen, mødelok. 14-15

Man. 11. mar. Kl. 19.15 Marathon-aroff. Hallen, mødelokale 15.

Lør. 23. mar. Kl. 10 ’Løb i naturen’

Man. 25. mar. Kl. 19 Intro-møde til løbeskolen

Man. 1. apr. Kl. 18 Løbeskolen starter