Nyhedsbrev juli 2012

Træningstider – nyt

 Mandage kl. 18.00 fra ’Cementen’

Onsdage kl. 18.00 Hamborgskovvej (v. Kirsebærhaven) – gælder indtil 5. sept.

Torsdage kl. 18.00 fra B1938, Kirkevej 19, Idestrup – bemærk nyt tidspunkt

  

Festugeløbet 30. juli kl. 18.00

Traditionen tro afholdes der Festugeløb om mandagen i forbindelse med Festugen i Nykøbing Falster. Løbet afvikles på en afspærret rundstrækning i byen. Man kan hygge sig – sammen med børn eller børnebørn – med en enkelt rundtur på 2 km, eller man kan tage 3 runder, i alt 6 km. Start og mål er på Lilletorv, og her melder man sig også til senest et kvarter for start.

  

Hjælpere søges

Til at hjælpe med afviklingen af Festugeløbet søges et antal hjælpere. De skal enten fungere som vejvisere eller udlevere vand og lignende. Vi håber, at medlemmer eller disses familie vil støtte op om arrangementet ved at give en hånd med. Henvendelse til Thomas Urfeldt, thomas@urfeldt.com

  

Tag løbeskoene med på ferie

Det er surt at komme alt for langt bagud med træningen og for langt ned i form i forbindelse med en forhåbentlig lang og hyggelig sommer. Rådet er enkelt – tag løbeskoene med på ferie. Så kan du samtidig benytte lejligheden til at opleve nye omgivelser pr. løbeben.

  

Vordingborg Festugeløb

Allerede nu på lørdag d. 7. juli kl. 8.15 kan du komme ud at løbe Vordingborg Festugeløb. Der er 3 distancer på hhv. 3, 5 og 7 km. Læs mere på www.nyraad-loebeklub.dk