Nyhedsbrev juli 2020

 

Kære medlemmer

Så blev det sommer og dermed pause i løbeskolen.

Der er stadig løb i fællesskab, nu med start fra Cementen mandage kl. 18 og fra Middelaldercentrets P-plads onsdage kl. 18. Der er ikke hold med trænere, men der vil være nogen til stede til at sørge for, at alle finder en gruppe at løbe med.

For nyere medlemmer er det en mulighed for at lære flere at kende og måske prøve helt nye ruter.

Jeg håber, I alle får en god sommer – husk at tage løbeskoene med på ferie

Med venlig hilsen

Tina Oldrup, formand

 

 

Guldborgsundløberne har foreløbig ikke arrangeret virtuelle løb selv, men mange medlemmer deltager i forskellige løb, nogle til støtte for en god sag, andre for at holde motivationen oppe. Det er fint, at man prøver at inspirere hinanden og måske finde nogen at følges med på vores facebook-gruppe: Guldborgsundløberne – fra medlem til medlem

 

 

Løbeskolen 2020 – Sommerpause

Vi håber at kunne starte løbeskolen op igen medio august.

Nærmere information i næste nyhedsbrev.

Der har været pæn tilslutning til holdene trods de lidt besværlige møderegler. Tak for jeres tålmodighed og velvilje til at holde gejsten oppe.

 

 

Sommerfesten bliver afholdt den 29. august

Arbejdsgruppen har fastsat datoen, sæt den i kalenderen allerede nu.

Selve arrangementet er under udarbejdelse, så der kommer indbydelse senere.

 

 

Trænersituationen

Vi mangler nogle trænere, så hvis du går og tænker, du kunne hjælpe os, vil vi gerne høre det. Vi tilbyder alle DGI’s trænerkurser, så du kan blive godt klædt på med teori og gode ideer. Kom til bestyrelsen eller Søren Møller-Madsen og hør nærmere – også selv om du er i tvivl om det er noget for dig.