Nyhedsbrev Juni

Nyhedsbrev juni 2015

 

 

Det vrimler med løb på denne tid af året. Vi har netop haft vores eget Idestrupløb og om et par uger finder årets største løbebegivenhed på Lolland-Falster sted, nemlig Sydhavsstafetten. Dette løb er i skrivende stund meget tæt på at være udsolgt. Løbekalenderen for de lokale løb ser så-ledes ud:

6. juni kl. 14.30:  Minimarathon for børn 5 – 14 år, se nærmere http://mini-marathon.dk/

7. juni kl. 10.00:    Kulsbjergløbet. Se vedhæftede indbydelse

10. juni kl. 18.30:  Enelco-løbet, til fordel for ADHD-foreningen,   tilmelding http://app.lap.io/event/2015-    enelco-loebet

13. juni kl. 11.00:  Pandekageløbet, Maribo Torv 16. juni kl. 17.30:  Sydhavsstafetten, Maribo-Hallerne, http://www.sydhavsstafetten.dk/ 

5. august. kl. 18: Festugeløbet, 2, 4 eller 6 km. Indbydelse følger.

 

Onsdagstræning i Hamborgskoven

Her i sommermånederne er der træning hver onsdag kl. 18. i Hamborgskoven. Mødestedet er plænen på Hamborgskovvej overfor sidevejen Kirsebærhaven.

 

Kaffe og hygge efter løbeturen

Som de foregående par måneder er der også i juni måned fælles kaffe-hygge efter løbetrænin-gen. Det er den første mandag i måneden, altså mandag d. 1. juni. Det foregår i Nykøbing F-Hallen, og klubben er vært for kaffen.

 

Klubtrøjer

For de som har bestilt klubtrøjer starter udlevering af trøjerne fra mandag d. 1. juni i forbindelse med løbetræningen på Cementen.

 

14. juni kl. 10: Løb med din hund

Dette arrangement skulle have været afholdt i sidste måned, men blev udsat til d. 14. juni. Se vedhæftede indbydelse, men bemærk altså at datoen er ændret.

 

15. juni kl. 19.15 Temaaften om Restitution, kost og åndedrætstræning, Nykøbing-Hallen

Oplæg af Jesper Carlson fra Maribo Medico, Sports & Health Science om hvor vigtigt det er at restituere og ”holde sig i ro” mellem løbedagene. Kroppen klarer som udgangspunkt 3 kvalitetstu-re per uge, så hvordan skal man træne, hvis man har lyst til flere trænings-pas. Jesper har også lovet at fortælle om, hvordan kosten indvirker på kroppens restitution. Sidst men ikke mindst vil Jesper demonstrere, hvordan man kan lungemuskeltræne dvs. blive bedre til at trække luften ind i lungerne!

Klubben er vært for vand og kaffe/the.

 

Ikke længere nogen rabataftale

Guldborgsundløberne har de foregående år haft en rabataftale med den lokale sportsbutik, Sportmaster. Bestyrelsen har i år valgt, at vi ikke som forening anbefaler vores medlemmer at handle noget bestemt sted, og at vi som forening dermed står frit.

 

Sommerfest 22. august

Der planlægges sommerfest for klubbens medlemmer lørdag d. 22. august. Foreløbig er der in-gen detaljer, men reserver datoen.