Nyhedsbrev maj 2020

Som bekendt er der stadig mange restriktioner pga. Corona-situationen. Nu er der dog lidt lempelser, så vi starter løbeskolen op. Der er ikke fuld bemanding og vi skal stadig overholde gruppestørrelsen på max 10 personer.

Vi har valgt at starte løbeskolen op den 4. maj 2020. Se nærmere på hjemmesiden og i facebook-gruppen Guldborgsundløberne – fra medlem til medlem, og nedenfor i nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen

 

Tina Oldrup, formand

 

 

TV2 Øst Løbet 2020

Som tidligere oplyst er løbet aflyst i 2020. MEN…. Det bliver i stedet afholdt som virtuelt løb. Man kan deltage for kun 25 kr. og løbe hvor man vil og skal bare have gennemført i løbet af en uge.

 

I skrivende stund er der over 900 tilmeldte. Det er enormt flot.

 

Løbeskolen 2020 – vi starter den 4. maj 2020 med forskudte starttider og med tilmelding på holdene

Alle holdenes programmer er finpudsede og ligger klar på hjemmesiden/facebooksiden, så man kan finde det hold, der passer til ens niveau.

Og trænerne er så klar. De går og tripper for at komme i gang. Der er dog ikke trænere til alle hold.

 

Hjælp trænerne og jer selv med at holde afstand og lad endelig være med at komme, hvis du føler dig sløj.

 

 

Mens vi venter…..

Naturen ligger lige derude. Ruterne gennem Hamborgskoven er testet og fundet coronavenlige, det samme er tilfældet med andre ruter. Giv jeres gode tips videre til andre, det kan være motiverende at vide, man løber de samme ruter/steder, også selv om man ikke er der samtidig. Læg gerne gode beskrivelser og billeder på facebookgruppen Guldborgsundløberne – fra medlem til medlem.

 

 

 

 

 

 

Løb i naturen – hvis vi må

 

Vi afventer de officielle udmeldinger inden vi planlægger flere arrangementer.

Trænersituationen

 

Vi mangler nogle trænere, så hvis du går og tænker, du kunne hjælpe os, vil vi gerne høre det. Vi tilbyder alle DGI’s trænerkurser, så du kan blive godt klædt på med teori og gode ideer. Kom til bestyrelsen eller Søren Møller-Madsen og hør nærmere – også selv om du er i tvivl om det er noget for dig.