Nyhedsbrev marts 2020

 

Kære medlemmer

Ja, så blev det min tur til at skrive nyhedsbrevet.

Jeg håber, I vil bruge et øjeblik på at læse det, så I ved, hvad der er planlagt for det næste stykke tid. Nyhedsbrevene bliver også lagt på hjemmesiden guldborgsundloeberne.dk. Referatet fra generalforsamlingen og oversigten over klubopgaver bliver også lagt her.

Husk vi også har facebookside og facebookgruppe (fra medlem til medlem)

Vi skal i gang med forårets aktiviteter, der både rummer kendte og nye elementer.

Med venlig hilsen

Tina Oldrup, formand

 

 

Kontingentopkrævning

Kontingentopkrævningen sker pr. 15. marts. Der kommer SMS og mail inden det bliver trukket. Hvis du har fået nyt betalingskort, får du besked om at taste det ind.

UDMELDING: Skulle du ønske at melde dig ud, bedes du straks skrive det til kontakt@guldborgsundloeberne.dk. Som udgangspunkt sker der ikke refusion af betalt kontingent, hvis man ikke giver besked inden betalingsdagen.

 

 

Løbeskolen 2020 – start 30. marts kl. 18.00 på Cementen

Løbeskolen påregnes afviklet som tidligere år. Der bliver løbehold på forskellige niveauer og gåhold.

Der er trænermøde den 2. marts kl. 19.15 og INFO-møde for kommende deltagere den 25. marts kl. 19.00 i Hallen, lokale 14-15.

 

 

LOOP Fitness

Guldborgsundløberne har indgået en rabataftale med LOOP Fitness, Nygade 25, Nykøbing F. Der er gratis indmeldelse og prisen pr. måned er 189 kr. (normalpris 219 kr.)

Vis dit medlemskort, som findes i Klubmodul App’en, der kan downloades gratis.

 

 

Løb i naturen

15. marts kl. 10 er der løb i naturen i Hamborgskoven. Mødestedet er P-pladsen ved Middelaldercentret. Der bliver ruter i flere distancer og mulighed for at gå en rute.

Tag te/kaffe med til eget brug til efter løbet, hvor vi hygger sammen. Måske er der nogen, der bager en kage.

Turen er også annonceret som mulighed for fortræning til TV-Øst Løbet. Vi kan derfor være heldige at der kommer deltagere,

 

 

TV2 Øst Løbet

Guldborgsundløberne er med til at arrangere løbet i fællesskab med Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Triathlonklub.

Der ventes 2.000 løbere, måske endda flere. Det bliver en god mulighed for at vise vores hjemmebane frem for deltagerne.

Tilmeldingen til løbet er åben nu på http://www.tveast.dk/loebet