Nyhedsbrev marts 2022

Der er forår i luften Vores generalforsamling den 26. februar 2022 er vel overstået. Det var hyggeligt og der var en god og konstruktiv debat om det kommende års klubaktiviteter. Inden eftermiddagskaffen var der stjerneløb med bogstavjagt rundt i byen. Knapt 5 km. og med styrkeøvelser ind imellem. Hyggeligt samvær i dejligt solskin. Et lille minus er deltagerantallet, der var på 25 til selve generalforsamlingen. Forhåbentlig er der flere, der har lyst til at byde ind med deltagelse i de forskellige aktiviteter, enten som hjælper eller som deltager. Det er alle medlemmerne, der skal være med til at holde foreningen i gang. Referat, regnskab og beretning bliver tilgængeligt på hjemmesiden snarest. Desuden bliver oversigten over klubopgaver lagt op, så alle kan se, hvilke aktiviteter, der foreløbig er på planen. Løbeskolen bliver noget af det første! Med venlig hilsen Tina Oldrup, formand 

 

Mandagskaffe Der er igen mandagskaffe i cafeen i Hallen. Kom og nyd en kop kaffe/te med de andre medlemmer den første mandag i måneden ca. 18.30. Klubben er vært, så du skal ikke selv betale

 

Forårets løbeskole 2022 Planlægningen er i gang og vi kan godt bruge flere trænere/hjælpere. Der er ikke rigtig kommet nye trænere i flere år, så vi trænger til nogen, der har lyst at hjælpe med at få medlemmerne ud at løbe. Trænerstaben er lige nu for lille til at dække alle hold. Vi håber, Løbeskolen giver os nogle nye medlemmer, der har lyst til at blive Guldborgsundløbere i lang tid fremover. Giv gerne din interesse til kende til Janne Rasmussen eller et andet bestyrelsesmedlem ☺

 

LØB i NATUREN lørdag den 12. marts kl. 14.00 Startstedet er P-plads på Ulslev Strand, Østersøvej. Der er 2 ruter på henholdsvis 9-10 km. og ca. 6 km. Kom frisk, der er forår i luften – fuglene synger. Medbring som vanligt noget varm kaffe/te til social hygge bagefter og eventuelt noget til den hule tand. Med venlig hilsen Løb i Naturen udvalget. OBS: I forbindelse med TV2-Øst Løbet er alle interesserede velkomne til disse ture. Tag gerne venner med!