Nyhedsbrev november

Sådan bliver du set i trafikken

Bliv set

Det er vintertid, og du kan næsten ikke undgå, at komme til at løbe i mørke. Forsyn dig godt og grundigt med reflekser og diodelygter. Udvalget er stort – både i sportsforretninger, supermarkeder og byggemarkeder.

image022.jpg@01D23436.24D91310

Løb i naturen – næste gang lørdag d. 12. november kl. 11

Ideen med ’Løb i naturen’ er at komme ud at løbe nogle andre steder end ”de sædvanlige”. Næste gang bliver i naturskønne områder ved Vordingborg. Starten går fra Søbakken 12, Vordingborg (her bor Michael Krogh). Der er 2 ruter på hhv. ca. 5 og ca. 10 km, bl.a. rundt om Hulemose Sø og ved Vintersbølle Strand. På 10 km-turen er der enkelte steder med brændenælder, så her bør man medbringe overtræksbukser. Husk kaffe eller te – der vil være lidt mundgodt efter løbet.

image023.jpg@01D23436.24D91310

Løb i Amazonas – Jungle Ultra. Foredragsaften tirsdag d. 15. november kl. 19 på Sophieskolen, Merkurs Plads 4, lokale D007

Kristina Skov Madsen kommer på besøg og fortæller om løbet ’Jungle Ultra’ og viser billeder og video. Hun skriver selv: ”Jeg fortæller om mine forberedelser til et af verdens hårdeste etapeløb gennem Amazonas Jungle. 230 selvforsynende km fordelt over 5 dage i et fjendtligt miljø og ekstremt udfordrende terræn. Forhåndstilmelding ikke nødvendigt.

Bemærk mødestedet.

Gray439[1]

Styrke-/core-træning for løbere torsdage kl. 17.30

Vinterhalvårets nye tilbud - styrketræning med særligt henblik på løb - er godt i gang. Vi har booket Nordbyskolens Gymnastiksal torsdage 17:30-19:00. På grund af sygdom har der været udskiftning på trænerposten, så træningen nu varetages af Lone Clausen, godt suppleret lejlighedsvis af professionelle fysioterapeuter.

YogaClass[1]

Yoga-event lørdag d. 3 dec. kl. 14, lokale 14-15 Nykøbing-Hallen

Der indbydes til en yoga-eftermiddag  i starten af december med et program målrettet løbere. Arrangementet vil vare omkring 2 timer. Underviser er Maria Sidor. Deltagelse kræver forhåndstilmelding hos Lone Clausen, lobeclausen@mail.dk, senest 27. nov.  Max. deltagerantal er 25 personer, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Man medbringer selv en måtte eller et stort håndklæde.

loeb-dgi-crossloeb-odense-loeber

Crossløb i vinter

I DGI-regi arrangerer 4 løbeklubber crossløb i vinterhalvåret. Første gang 13. nov. og herefter 11. dec., 15. jan. og 19. feb. Vælg mellem distancer på ca. 4 km eller 8 km.

Man kan tilmelde sig alle fire løb eller udvælge den eller de ruter, du helst vil deltage i. Prisen er 275 kr. for alle fire løb og 85 kr. for enkelte runder. Læs meget mere om serien og de enkelte løb på www.dgi.dk/storstroemmen/cross  og se den vedhæftede flyer. Tilmeldingsfristen til både første runde og alle fire runder er d. 9. nov.  

Berlin 2007 kopi

Berlin Marathon 2017 – det er NU

Selv om der næsten er et helt år til Berlin Marathon 2017, så er det nu absolut allersidste frist for at tilmelde sig løbet. Tilmeldingen lukker d. 2. november. Klubben planlægger igen en tur til dette fantastiske marathon, der sætter byen Berlin på den anden ende. I år deltog 11 løbere og 6 heppere, og der er allerede tilmeldt et lignende antal til næste års marathon. Man tilmelder sig selv til løbet, og hvis man derfra vil med på den fælles tur, så tilmelder man sig til Søren Møller-Madsen, smm.marathonman@privat.dk

image016.jpg@01D23435.EC92F250

 

Kalender

Lør. d. 12.nov. Løb i naturen

Tirs. d. 15. nov. Foredragsaften ”Løb i Amazonas” (Jungle Ultra). Bemærk mødested.

Lørd. d. 3. dec. Yoga-eftermiddag målrettet løbere

Lør. d. 17. dec. Løb i naturen

Lør. d. 4. feb. Generalforsamling med efterfølgende spisning