Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in _menu_load_objects() (line 571 of /var/www/guldborgsundloeberne.dk/public_html/includes/menu.inc).

Nyhedsbrev oktober 2019

løbeskoen på

Faste træningstider

Selv om løbeskolen er sluttet, så er der fortsat 2 gange ugentligt fællesløb hele vinterhalvåret. Desuden er der styrketræning, målrettet til løbere. Ligesom sidste år er der 2 forskellige steder som udgangspunkter for løbetræningen.

Mandage kl. 18.00 fra Cementen

Onsdage kl. 18.00 fra Nykøbing FC Syd (overfor Vandrehjemmet)

Torsdage kl. 18.00 styrketræning, Nordbyskolen

Billedresultat for gåtræning

We Walk lørdag d. 12. okt. Kl. 10 fra Cementen – gratis deltagelse

I uge 41 deltager Guldborgsundløberne i det landsdækkende arrangement We Walk, Kom med ud at gå en tur i den naturskønne rute nord om Nykøbing F. Det er gratis at deltage. Du skal kun medbringe dit gode humør og nogle gode travesko, for ruten er i vekslende terræn. Af samme årsag er ruten ikke egnet til babyjoggere, klap- og barnevogne. Børn er velkomne ifølge med voksen. Ruten er omkring 10 km lang. Der vil være et stykke frugt og en müslibar til alle deltagere.

Guldborgsundløbernes gåtur er en del af WE WALK, hvor vi i uge 41 får hele Danmark ud og gå. Følg med på facebook.com/wewalkdk.

Løb i naturen – første gang søndag d. 27. okt. kl. 11

Ideen med ’Løb i naturen’ er at komme ud at løbe nogle andre steder end ”de sædvanlige”.  Og som navnet siger – løbeturen går ud i naturen, fremfor at være på gader og veje. Der afvikles ’Løb i naturen’ 1 gang om måneden i vinterhalvåret. Der vil normalt være 2 distancer på omkring 5 og 10 kilometer, som løbes ”socialt”. Man medbringer selv kaffe eller te til lidt fælles hygge efter turen. Ofte er der også kage.  De 3 første ture er:

 

Søndag den 27. oktober kl. 11.00 - OBS: Sommertid ophører!

Skoven nord for Hesnæs.

Mødested Hesnæs Havn.

Ruteguide: Gitte Jensen

 

Søndag den 17. november kl. 11.00

Kettinge Naturpark/grusgrav og omegn.

Mødested: P-pladsen ved Det gamle Savværk på Rågelundevej (Kettinge)

Ruteguide: Bo Wrona Olsen

 

Lørdag den 14. december kl. 14.00 (”juleturen”)

Skovene omkring Sdr. Vedby Skovhuse

Efterfølgende gløgg og æbleskiver.

Mødested: Sdr. Vedby Skovvej 26 (hos Tina)

Ruteguide: Tina Oldrup

Husk reflekser og lygter

I Frankrig er ”De gule veste” kendt som en protestbevægelse. I Nykøbing og omegn er det Guldborgsundløberne, der er kendt som ”De gule veste”. Vi bliver absolut bemærket, når vi  i den mørke tid kommer en flok løbere iført veste, reflekser og blinkende lygter. Og sådan skal det blive ved at være. Vi er nu på den tid af året, hvor du skal finde den del af løbeudstyret frem. Især når vi snart går over til vintertid, så kan du næsten ikke undgå at komme til at løbe i mørke. Forsyn dig derfor godt og grundigt med reflekser og diodelygter. Udvalget er stort – både i sportsforretninger, supermarkeder og byggemarkeder. Og desværre må man konstatere, at det er dyrest i sportsforretningerne.

Billedresultat for lygter

Køb af klubtøj – nem og praktisk aftale

Guldborgsundløberne har en aftale med Intersport på Lilletorv om salg af klubtøj. Tøj – og i øvrigt også løbesko – fås med 20 % rabat (gælder ikke nedsatte varer). I forretningen ligger der et mindre lager af tøj (jakker og kortærmede T-shirts), der allerede på forhånd er trykt med klubbens logo. Du kan altså gå op i forretningen og købe tøjet med hjem straks med logoet på. Du betaler direkte i forretningen. Du nævner blot, at du kommer fra Guldborgsundløberne for at få rabatten

140X113_løbekalender

Kalender

Lør. 12. okt. kl. 10: We Walk

Søn. 27. okt. kl. 11: Løb i naturen ved Hesnæs

Søn. 17. nov. kl. 11: Løb i naturen ved Kettinge naturpark

Lør. 14. dec. kl. 14: Løb i naturen ved Sdr. Vedby, ”samt juleafslutning”