Nyhedsbrev oktober 2020

 

Kære medlemmer

Efteråret er over os og dermed er vi ved at nå til enden af løbeskolen, som i år har været noget anderledes pga. coronarestriktioner

Jeg synes, det er lykkedes ud fra de forudsætninger vi havde/har.

Vi plejer at have en evalueringsaften med trænerne, hvor vi bagefter spiser og hygger os sammen. Det må vi denne gang gemme til senere, desværre.

Der vil stadig være fælles løb mandag og onsdag kl. 18 fra Cementen og derudover bliver der arrangeret løb i naturen. Følg med her og på facebook.

Med venlig hilsen

Tina Oldrup, formand

 

 

Guldborgsundløberne har en aftale med Intersport på Lilletorv, hvor vi får 25 % på løbetøj og sko (ikke på nedsatte varer). Bare fortæl, at du kommer fra Guldborgsundløberne. Forretningen har t-shirts og jakker hængende med logo, og hvis du ønsker logo på andre ting, kan det bestilles.

Vi har også en aftale med LOOP i Nygade, hvor vi får gratis indmeldelse og prisen pr. måned er 189 kr. (normalpris 219 kr.) Vis dit medlemskort, som findes i Klubmodul App’en, der kan downloades gratis.

 

 

DGI’s Crossløb 2020-21

DGI arrangerer 4 løb i samarbejde med forskellige klubber. Man kan tilmelde sig hele serien eller de enkelte løb.

Første løb er den 15. november 2020 på Møns Klint. Der er distancer på ca. 4, 8 og 12 km.

Tilmelding her: https://app.lap.io/event/2020-dgi-storstroemmen-crossloeb-alle

Vi har selv en andel i serien, da vi skal arrangere løb i Hamborgskoven den 24. januar 2021.

 

 

LØB i NATUREN

Arbejdsgruppen har fastsat datoerne for de første fire gange, sæt dem i kalenderen allerede nu.

Alle steder er der ruter i flere længder, så alle kan deltage.

Søndag den 25. oktober 2020 kl. 14.00 mødes vi hvor Nielstrupvej møder Stenstrupvej (Sakskøbing). Der er en lille P-plads. Vi løber i Maltrup Skov, som ligger langs med Sakskøbing Fjord og med udsigt mod Oreby Slot.

Lørdag den 21. november 2020 kl. 10.00 løbes med udgangspunkt i Hesnæs Havn

Lørdag den 19. december 2020 kl. 14.00 – den traditionelle juletur, hvor vi slutter med gløgg og æbleskiver på Sdr. Vedby Skovvej 26. Afhængigt af Coronasituationen til den tid, bliver det muligvis udendørs.

Lørdag den 16. januar 2020 kl. 10.00 løbes i Kulsbjerg øvelsesterræn. Mødested kommer senere.

Trænersituationen

Vi mangler nogle trænere, så hvis du går og tænker, du kunne hjælpe os, vil vi gerne høre det. Vi tilbyder alle DGI’s trænerkurser, så du kan blive godt klædt på med teori og gode ideer. Kom til bestyrelsen eller Søren Møller-Madsen og hør nærmere – også selv om du er i tvivl om det er noget for dig.