Nyhedsbrev september 2021

September 2021 Sensommeren starter med dejligt vejr og det er en stor fornøjelse at komme ud at løbe. Fra mandag den 6. september 2021 genoptages den gode tradition: mandagskaffen. Den første mandag i hver måned er der kaffe/te til alle efter træning. Klubben betaler. Mød de andre medlemmer i forhallen til Nykøbing Hallen ca. kl. 18.30. Alle medlemmer er velkomne. De nye træningstider kl. 17.30 mandag og onsdag ser ud til at blive taget godt imod, det giver lidt flere træningsdage i dagslys. Tina Oldrup, formand

 

Det store løbeevent kan endelig finde sted efter flere udsættelser og aflysning i 2020. Det har de tidligere år været en stor bidragyder til klubbens økonomi, og det hele er baseret på frivillige. Det er vigtigt, at vi fortsat stiller med frivillige fra Guldborgsundløberne i passende antal.

 

Kære løber Nu har du igen mulighed for at deltage i vores månedlige fællesarrangement ”Løb i naturen”. Denne gang går turen til Korselitse Østerskov syn for Næsgaard Efterskole. Vi løber Lørdag den 18. september kl. 14.00 fra P-pladsen ved ”Hjortelund”, adressen er Bringserevej 1. Der vil her være mulighed for at gå eller løbe efteråret i møde på to ruter – en på godt 5 km. og en på 10 km. Der vil være fælles afgang for begge distancer. På begge ruter vil der være gode muligheder for at få et flot blik ud over Østersøen fra de høje klinter. Medbring din egen kaffe/te til eget forbrug efter løbet. Måske vil nogle af deltagerne tage kage eller lidt til den søde tand med til fælles nydelse? Vel mødt Udvalget for Løb i naturen 

 

Hamborgskovløbet 2021 – tilmeldingen er åben I samarbejde med Tri-klubben bliver løbet afviklet i år. Der er søgt og bevilget tilskud, der dels gives i kontanter, dels i løbetrøjer. Der vil altså blive produceret løbetrøjer specielt til dette løb. Løbet finder sted med tilladelse fra skoven, politiet og kommunen. Sæt XXX i kalenderen, hvad enten du ønsker at løbe eller give en hånd med arrangementet.

 

Den traditionelle istur til Guldborg afvikles onsdag den 29. september. Der startes fra Nordre Bådelaug ved Pandebjergvej i flere hold, således at alle ankommer til Lagunen i Guldborg nogenlunde samtidig. Is, eller hvad man nu ønsker at indtage er for egen regning. Turen er ca. 17 km. Der er derefter bus tilbage til startstedet. Starttiderne meldes ud senere. Deltagergebyr på 30 kr. indbetales senes den 24. september 2021 med MobilePay til Lone Clausen på 20 16 61 44.

 

Årets sommerfest bliver lørdag den 9. oktober 2021 Skriv datoen i kalenderen allerede nu! Vær opmærksom på, at sommerfesten er flyttet pga. Hamborgskovløbet. Nærmere følger senere.

 

Trænersituationen Vi mangler nogle trænere, så hvis du går og tænker, du kunne hjælpe os, vil vi gerne høre det. Vi tilbyder alle DGI’s trænerkurser, så du kan blive godt klædt på med teori og gode ideer. Kom til bestyrelsen eller Janne Rasmussen og hør nærmere – også selv om du er i tvivl om det er noget for dig.